Skær fisken i stykker på 5×5 cm. Hak løg og tomater. Skær chili og ingefær fint og knus hvidløget. Sauter løg, ingefær, hvidløg og chili i jordnøddeolien. Tilsæt karry og tomatpuré og sauter lidt med. Tilsæt citronsaft og tomater og kog det lidt ind. Hæld kokosmælk over og kog det grundigt igennem. Smag til med salt og peber. Læg fiskestykkerne i saucen og lad retten simre til fisken er mør, ca. 3 minutter. Hak koriander og vend i.